Fokus på det sunde liv

Vi ved det alle sammen. Vi skal tænke på vores sundhed, men i de flestes hverdag bliver det som regel ved tanken. Der er arbejde, der skal passes, og det samme skal familien og fritiden. At få tid til sundhed hele tiden kan være en udfordring for rigtig mange. Ja, selv det at få spist sundt kan være rigtig svært for mange. Det er nemt at lade være, og det er nemt at give efter. Mange fortæller sig selv, at nu skal det være, men hjernen spiller os gerne et puds og beder om belønninger i form af noget lækkert og hurtigt i stedet for. Så for mig handlede det om at gøre det nemme lækkert og sundt, men stadig nemt, så det ville være det populære valg. Vi fik derfor indført levering af frugt på arbejdet.

Den daglige sundhed

For mig var det vigtigt at sikre, at alle havde mulighed for at få noget sundt i en travl hverdag. Vi sidder meget stille, og mange tager bil eller bus til arbejdet. Der skal ikke så meget til, heller ikke i en travl hverdag, og for mig var det at give alle deres daglige frugt en måde at hjælpe til på. Og fik det ben at gå på? Hundrede procent. Jeg havde ikke troet på, at det ville blive en øjeblikkelig succes, men jeg blev mere end overrasket. Ja, jeg havde selv glædet mig til det og over det, men at det på rekordtid blev en del af hverdagen, det havde jeg ikke regnet med.

Jeg glæder mig dog over det. Jeg er imponeret over, at så få penge kan ændre på folks liv og hverdag. Og jeg er glad for, at jeg tog det valg på alles vegne. Det er en mulighed for sundhed i hverdagen, men hvor det hele er frivilligt. Den del er vigtig for mig.

by