Sjov på tur med de mindste

Som de fleste andre, så gruer jeg for at skulle på ferier og nogle gange bare ud af døren med børnene. Det kan medføre et utal af udfordringer, og jeg gør derfor, hvad jeg kan, for at gøre det let for mig selv og min mand, men samtidig på at gøre det til en god og sjov oplevelse for børnene.

De er store og kan sagtens selv

I hvert fald er det sådan, hvis man selv spørger dem om noget. Jeg er ikke helt enig, men samtidig vil jeg gerne have, de gør så meget som muligt selv. Det gør det lettere for mig, og de vokser bestemt med opgaven. En af deres vigtigste opgaver er derfor selv at finde det legetøj, de skal have med. Så kan de helt selv vælge, hvad der er vigtigt for dem her og nu, og de kan tage det med, de har lyst til at lege med.

Tidligere har de fået en pose at have det i, men det fungerer ikke rigtigt. Det er som regel en af os voksne, der skal bære det hele, og ekstra poser er ikke lige det, vi mangler. Derfor har jeg købt en Trunki kuffert til hver af dem i stedet. De ha selv valgt farven, og de kan selv trille af sted med den.

Den er robust og rummelig

Med en kuffert er der en naturlig grænse for, hvor meget de kan have med, og hvad det kan veje. De skal selv trille deres kufferter – i hvert fald det meste af tiden, og de er blevet rigtig gode til at pakke den, så de kan have det hele med.

Jeg kan godt lide, at de ikke vælter, og at de er nemme at bruge. Det er helt perfekt til børn der ikke har den samme motorik som os andre.