Te så sort som natten

Det er nok en overdrivelse, for selvom sort te er mørk i farven og mere dyb i smagen end grøn te, så er den reelt ikke helt sort. Navnet har hængt ved, og det gør, at den kan skelnes fra andre typer af te. Samtidig dækker begrebet over mange typer af te, og det er for mig også blandinger med sort te og forskellige typer af frugt eller urter. Under alle omstændigheder så er den sorte te min favorit over dem alle sammen.

En rigtig tehandel

For mig skal der være en snert af Asien over den slags steder, og så skal der være duft. Bare et vindue skal kunne vise dig dufte i form af udstillingen, men den slags tehuse er der ikke mange af længere.

Men da mængden af tedrikkere ikke er blevet mindre, så har jeg fundet ud af, at tehandlen er flyttet ind på nettet i stedet. Jeg har kigget mange steder, men det, der tiltaler mig, er dem, hvor deres billeder ligner en udstilling, og hvor jeg kan mærke duften og smagen gennem skærmen.

Den kærlighed til te har gjort mig til kunde, og nu køber jeg ikke ind andre steder. Her er kvaliteten, som den ses på billederne og beskrives ud fra hver vare, og her er smagen lige, som den skal være.

Hygger med at købe te

Jeg havde aldrig troet, jeg ville synes, det var hyggeligt at købe te online, men det er det faktisk. Jeg kan læse om de forskellige typer, og jeg kan nemt stille spørgsmål til de mange forskellige slags te gennem deres kundeservice, som ikke kun er venlige og imødekommende, men som også har en ekstrem høj viden om te.

Jeg har også lært meget nyt om te, tilberedning med mere, og min kærlighed til denne drik er i hvert fald ikke blevet mindre.